indehaver af spiloteket lægger et puslespil.

Puzzleblog

Nørderi og inspiration

House of Puzzles – introduktion til mærket

oprettet d.

House of Puzzles – introduktion til mærket

I sidste weekend blev der afholdt Dansk Puslespilsmaraton, hvor et af de puslespil, som hvert team skulle lægge, kom fra House of Puzzles. For nogle var det et velkendt mærke, og for andre var det måske et nyt mærke, de lige skulle lære at kende. Derfor blev jeg også inspireret til at lave et lille blogindlæg om House of Puzzles (HOP), for det er et mærke, jeg er særligt begejstret for, for jeg synes, det har meget at byde på.

HOP er nok bedst kendt for at lave puslespil med nostalgiske motiver med natur, idyl, landsbyer og havtemaer. Den nostalgiske stil gør deres julepuslespil til noget helt særligt og bringer julestemningen med sig. I sortimentet er der dog også moderne puslespil, som fx motiver af Aimee Stewart, som du kan se her, og selvom vi også finder hendes motiver hos andre brands, er det en særlig oplevelse at lægge motiverne fra House of Puzzles på grund af den særlige brikkvalitet.

Puslespil fra HOP har nemlig lidt ekstra tykke brikker, og så er de random cut, hvilket vil sige, at hver brik er unik. Personligt synes jeg, at nogle mærker med random cut har så skæve brikker, at det bliver en svær udfordring, men det oplever jeg ikke med puslespil fra House of Puzzles. Som du kan se på billedet, så har en del af brikkerne velkendte former, og blandingen af de mere traditionelle former og de unikke brikker giver for mig en rigtig god puslespilsoplevelse. Brikkerne er så forskelligartede, at du ikke er i tvivl om, om de passer og er lagt det rette sted.

Noget andet, der er særligt ved puslespil fra House of Puzzles, er, at de laver puslespil til voksne med forskellige brikstørrelser. Der er puslespil i standardstørrelser på 500 brikker og 1000 brikker. Mini-puslespil med 150 små brikker, hvor en enkelt brik blot måler 1 cm² (standardstørrelse ca. 3,3 cm²), og det færdige puslespil måler 10 x 15 cm, som er et godt alternativ til slikposen i skrivebordsskuffen. 😊

De laver også puslespil med store brikker til voksne med 250 brikker og 500 brikker. De ekstra store brikker måler 5,1 cm² og er nemmere at se og håndtere og er derfor gode, hvis du er på udkig efter puslespil til ældre.

Fik du lyst til at kigge nærmere på udvalget fra House of Puzzles, kan du finde det lige her. Har du erfaringer med mærket eller spørgsmål? Smid gerne en kommentar nedenfor – jeg vil elske at høre din mening!


Kommentar(er) 1

  • PuzzlesO
    PuzzlesO

    Fin gennemgang af House of Puzzles - især blandingen af klassiske brikformer og random cut, så man aldrig er i tvivl om, hvorvidt en brik sidder rigtigt. Mini-puslespillet på 150 brikker som alternativ til slikposen i skrivebordsskuffen er en virkelig sjov idé.

    Svar

Skriv din kommentar