Speedpuzzling for begyndere

Skal du være med i onlineforløbet Speedpuzzling for begyndere? Så er du kommet til det rette sted. Her finder du de fire puslespil med 300 brikker, som vi skal lægge i løbet af forløbet.

Husk at tilmelde dig, når du bestiller puslespillene. Der er kun seks pladser. Det gør du enten ved at skrive en kommentar til din ordre eller ved at sende en mail til kontakt@spiloteket.dk.

 

Har du lyst til at lære at speedpuzzle, men er du usikker på, hvordan du kommer i gang? Så er dette onlineforløb måske noget for dig.

Vi mødes online fire gange og arbejder med de grundlæggende teknikker og strategier, der kan gøre dig hurtigere og mere effektiv til at lægge puslespil. Undervejs lægger vi de samme puslespil sammen og deler erfaringer med hinandne.

Hvem er forløbet for?

Forløbet henvender sig til dig, der:

  • aldrig har prøvet speedpuzzling før
  • typisk bruger mere end 90 minutter på at lægge et puslespil med 500 brikker

Du behøver ingen erfaring – kun lysten til at lære.

Sådan foregår forløbet

Vi mødes online fire gange, hver anden torsdag aften. På hver mødegang lægger vi det samme puslespil med 300 brikker. Formålet er ikke at konkurrere mod hinanden, men at øve teknikker, udveksle erfaringer og lære af hinanden i et hyggeligt fællesskab.

Første mødegang

Torsdag den 20. august kl. 19.00-20.30

Pris og tilmelding

Selve forløbet er gratis. For at kunne deltage skal du dog købe de fire 300-brikkers puslespil, her på siden, som vi bruger under forløbet.

Når du bestiller puslespillene, kan du tilmelde dig ved at skrive en kommentar til din ordre. Du er også velkommen til at sende en mail til kontakt@spiloteket.dk.

Efter tilmeldingen modtager du en mail med de praktiske oplysninger og link til møderne.

Øvelse mellem mødegangene

For at få mest muligt ud af forløbet anbefaler jeg, at du har et par puslespil med 500 brikker derhjemme. Dem kan du bruge til at afprøve de teknikker, vi gennemgår, og øve dig mellem mødegangene.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen til nogle hyggelige aftener med masser af puslespil og nye speedpuzzling-teknikker.